Ordet ”advent” kommer fra det latinske ”Adventus Domini” og kan oversættes til: ”Herrens komme”.
Advent
Advent er for mange mennesker markeringen af julens begyndelse, men hvorfor er det lige, vi fejrer advent?
Og hvor kommer denne og mange andre juletraditioner i grunden fra?
Vi giver dig her alle de oplysninger, der er værd at vide om advent!
Hvorfor fejrer vi advent?
I kristelig forstand er advent en tid, hvor man beder og forbereder sig til julens budskab om Jesusbarnets fødsel.
Adventstiden var nemlig oprindelidt en fastetid, kaldt bodstiden, hvor mennesker forberedte krop og sjæl til julen, som fejrer, at Jesus kom til verden.
Advent er ligeledes en markering af kirkeårets afrunding og det nye kirkeårs begyndelse.
I dag er advent for mange mennesker lig med julens begyndelse. Der er eksempelvis mange, der pynter op med julepynt den første søndag i advent, og mange børn får deres første julegave, eller rettere ’adventsgave’, den første søndag i advent.
Man kan altså roligt sige, at måden hvorpå vi fejrer og markerer adventstiden, har ændret sig markant med årene.
Hvornår er det advent?
Advent falder altid de fire sidste søndage før jul, og den første søndag i advent kan ligge mellem den 27. november og den 3. december.
Falder første advent den 3. december, deler den sidste adventssøndag dag med juleaften og falder altså på den 24. december.
Hvad betyder advent?
Ordet ”advent” kommer fra det latinske ”Adventus Domini” og kan oversættes til: ”Herrens komme”. ”Herren” er i denne sammenhæng Jesus, der kom til verden den 24. december.
Som før skrevet var advent – og er stadigvæk for nogle – en slags ventetid, hvor man altså ser frem til ”Herrens komme” og hilser det nye kirkeår velkomment.
Denne tradition kan den dag i dag stadigvæk mærkes til adventsgudstjenester i kirken, hvor salmer såsom ”Vær velkommen, Herrens år” hilser det nye kirkeår velkommen.
Vidste du ...
Advent fejres vidt forskelligt rundt om i verden. Eksempelvis fejres advent i Mexico i ni dage – fra den 16. til den 24. december – og de ni dage symboliserer Jomfru Marias graviditet.
Hvornår falder advent i 2022?
1. søndag i advent falder den 27. november 2022
2. søndag i advent falder den 4. december 2022
3. søndag i advent falder den 11. december 2022
4. søndag i advent falder den 18. december 2022
Næste år, i år 2023, ligger første adventssøndag den 3. december, og den sidste
adventssøndag falder den 24. december.
Hvornår blev adventskransen udbredt i Danmark?
Adventskransen kom til Sønderjylland efter krigen i 1864, men Sønderjylland var på det tidspunkt tysk jord. Så skal man være helt præcis, kom adventskransen til Danmark i 1920, da Sønderjylland igen var dansk jord.
I 1937 forsøgte blomsterhandlerne at markedsføre ”Den sønderjyske adventskrans”, men det var først i 1940, adventskransen blev allemandseje.
Adventskransens betydning
Adventskransen er ikke bare en hyggelig dekorationsgenstand, vi kan samles om de fire sidste søndage før jul. Sådan er det sandsynligvis for de fleste mennesker i dag, men før i tiden har adventskransen haft en religiøs og på mange måder politisk symbolik.
Under anden verdenskrig (1940-1945) begyndte man at tænde lysene i adventskransen som symbol på håb og frihed. Adventskransen bar på dette tidspunkt nationalfarverne rød og hvid – selvom advent traditionelt set har været associeret med farven lilla.
Adventskransen siges ligeledes at symbolisere det evige liv og Guds uendelige kærlighed. I dag markerer adventskransen mest af alt en nedtælling til jul, hvor der må tændes et nyt lys i adventskransen på hver af de fire sidste søndage før jul.
Vidste du ...
Kalenderlys er en lige så ”ny” tradition som adventskranse. Asp-Holmblad solgte de første kalenderlys i Danmark i 1942. Idéen om kalenderlyset blev præsenteret syv år forinden i 1935 af Lis Byrdal i bogen ”Smaa Fester – Glade Gæster”.
Hvorfor er advent lilla?
Advent har traditionelt set været associeret med farven lilla. Den lilla farve symboliserer bod, faste og forberedelse, som netop var det, advent stod for tidligere.
I dag har advent ikke på samme måde en farve tilknyttet. I princippet er alle julens farver – rød, hvid, grøn og guld – forbundet med advent.
Diverse mode- og indretningsblade har mange gange forgæves forsøgt at gøre julens farver mere moderne – eks. ved at insistere på, at julepynt skulle være hvidt eller cremefarvet – men i langt de fleste hjem er julepynten i de traditionelle røde og hvide farver.
Vidste du ...
Advent fejres vidt forskelligt rundt om i verden. Eksempelvis fejres advent i Mexico i ni dage – fra den 16. til den 24. december – og de ni dage symboliserer Jomfru Marias graviditet.
Hvorfor giver vi hinanden adventgaver?
Adventsgaver er en ny tradition i Danmark, der ikke går særligt mange år tilbage. Traditionen med at give hinanden adventsgaver er en videreudvikling af julekalenderen.
De første trykte julekalendere så dagens lys i starten af 1900-tallet i Tyskland. Først i 1930’erne blev de første julekalendere trykt i Danmark. Dengang var der ikke chokolade og andre godter bag lågerne – det var papjulekalendere med julemotiver.
I 1960’erne begynder pakkekalenderen at vise sig, og siden da har kommercialiseringen af jul haft en stor indflydelse på, hvordan vi fejrer højtiden.
Mange familier er gået fra at give mindre gaver fra den første til den 24. december til nu ”kun” at give større adventsgaver de fire sidste søndage før jul.
I fakta finder du alt fra julekalendere og kalenderlys til julepynt og julekager. Hold øje med vores 365avis. Tilbudsavisen indeholder inspiration og et udvalg af aktuelle varer til en god pris.
God jul!
FAQ om advent
Hvad betyder advent?
Hvorfor fejrer vi advent?
I kristelig forstand er advent en tid, hvor man beder og forbereder sig til julens budskab om Jesusbarnets fødsel.
Hvornår er det 1. søndag i advent?
1. søndag i advent er søndagen mellem d. 27. november til og med d. 3 december.
Hvad hedder advent på engelsk?
Det hedder også advent på engelsk.
Hvornår kom advent til Danmark?
Advent kom til Danmark omkring 1. verdenskrig, men blev først rigtig udbredt i løbet af 30'erne og 40'erne.
Kan 4. søndag i advent være juleaften?
Hvis juleaften er en søndag, vil det også være 4. søndag i advent.