Benjamins bud på den hurtigste sommerdessert
I samarbejde med @365discount.
Mit bud på den hurtigste sommerdessert. Elsker du Cheesecake? Så vil du komme til at elske denne opskrift. Massere af velsmag, på kun 15 minutter.
Ingredienser:
8 Bastognekiks duo/normal
4 spsk. smør
100 g flødeost
2 dl. piskefløde
2 spsk. flormelis
2 tsk. vaniljesukker
4 spsk. Irma lemon curd
6-7 jordbær (alt afhængig af størrelse)
Fremgangsmåde:
Kom bastognekiks i en pose og knus dem.
Smelt smør i mikroovnen og bland derefter med de knuste kiks.
Fordel kiksen i bunden af et glas og sæt på køl mens ostecremen laves.
Bland piskefløde, vaniljesukker, flormelis, flødeost og pisk til du har en lækker cremet konsistens.
Kom derefter cremen i en sprøjte/frysepose og kom oven på den afkølet kiks i glasset. Til sidst toppes der med Irmas lemon curd (evt. også i sprøjtepose) og top derefter med fintskårne jordbær. Servér med en kop lækker Irma kaffe, og så har du den perfekte dessert. Velbekomme😋