Ansvarlighed i 365discount

Hakket kød i poser

I samarbejde med resten af Coop introducerer vi fra august 2024 en ny måde at pakke hakket kød, der bruger 70% mindre plast sammenlignet med de nuværende kødbakker.

Den nye pose er en sammensvejset, tynd plastpose, som kunderne måske kender fra svenske supermarkeder. I Danmark bliver vi og resten af Coops butikker, de første til at indføre de såkaldte flowpack-poser.

Det betyder, at vi samlet set i Coop sparer 169 ton plast årligt ved skiftet fra de traditionelle bakker. 💚

Fra sort til klar plast

Kenneth Kaasgaard, Head of Circular Solutions, Ragn-Sells Danmark:

”Selvom det godt kan lade sig gøre at udsortere den sorte plast fra husholdninger, så kræver det andre teknologier end den normale detektorteknologi med nærinfrarødt lys (NIR). Den sorte plast bliver således ofte ikke genanvendt, og hvis den genanvendes, er plasten dyr og svær at afsætte, fordi der skal kompenseres for investeringer i andre sorteringsteknologier. Desuden kan den sorte farve kun anvendes til at lave nye sorte produkter, hvorfor der er langt bedre muligheder for at genanvende klar plastik i høj kvalitet.”

Christina Busk, Miljøpolitisk chef, Plastindustrien:

”Vi ved, at plast i transparente farver er et betydeligt bedre valg, hvis plasten skal genanvendes, fordi sorteringsanlæggene har vanskeligere ved at frasortere den sorte plast. Det har vi blandt andet beskrevet i vores nyeste designguide for plastemballager. Hos Plastindustrien er vi derfor meget positive over for Coops beslutning.”

Økologi

365Økologi er vores helt egen serie med udelukkende økologiske produkter til discountpriser. Med over 300 forskellige 365Økologi-varer på hylderne, bugner vores butikker af økologiske varer til alle dagens måltider.

Hvad end du søger skyr til morgenmaden, æg til frokosten eller kartoflen til aftensmaden, så har vi det i vores 365Økologi-sortiment.

Minirisk

365Minirisk er vores helt egen serie af allergi- og miljøvenlige produkter indenfor husholdning, personlig pleje og babyprodukter – alt til discountpriser. Serien stiller ekstra skarpe krav til kemi, så du kan sikre en tør og ren baby, en solcremebeskyttet næse eller en ren tøjvask med god samvittighed.

Genbruger, så du kan genbruge

Vores butikker modtager hver dag varer, der er pakket ind i plastfolie for at beskytte dem under transporten. Det kan godt blive til rigtig meget plast hver dag. I stedet for at sende plastfolien videre som affald, indsamler vi nu folien og bruger den til vores nye genbrugs-plastikposer. På den måde går plasten ikke til spilde, og vi mindsker produktionen af ny plast.

Men den store gevinst for klimaet sker dog først, når du bruger din pose igen og igen. Og når posen er slidt op, så husk at smide den i plastikcontaineren – så møder du den måske som ny pose et andet sted.